En læring oversigt

Vi er så småt ved at være færdige med "Læring og IT", vi har hørt om en hulens masse forskellige teorier, og vi skal nu til at bruge disse teorier til at italesætte kvaliteterne ved forskellige elærings-systemer.

Mit hoved er fyldt op, og mit overblik er nær nul, så i det følgende vil jeg prøve at samle op på sagerne, i en kort oversigtsform:

Behaviorismen:
En kortfattet intro finder du her: http://www.infed.org/biblio/learning-behavourist.htm men også Wikipedia har en god men lang artikel:
http://en.wikipedia.org/wiki/Behavioralism
Det var gutter som Ivan P. Pavlov, John B. Watson, B. F. Skinner og Edward L. Thorndike som stod for denne måde at se verden på.

- Man kan muligvis kalde det positivisme, da behaviorismen ifølge John B. Watson kun beskæftiger sig med fænomener som kan iagttages.

De tidlige behaviorister mente ikke at der var den stor forskel på dyrs og menneskers adfærd - Pavlovs eksperimenter med hunde resulterede f.eks. i stimuli-respons teorien, hvor hundens mundvand begynder at løbe når den hører den klokke, som tidligere har ringet hver gang den blev fodret. Dette kaldes klassisk betingning:

Læring giver ifølge behaviorismen en observerbar adfærdsændring. I bogen "Edutainment, Læring med computerspil" nævnes det at reklamebranchen benytter klassisk betingning sådan at folk, f.eks. forbinder MacDonalds klokke med de svampede burgere. Bogen knytter iøvrigt ordet (ind)læring (skrevet på netop den måde) til ordet klassisk betingning, for at antyde at der mere er tale om indlæring end om læring, og at der i denne skelnen ligger at indlæring er en primitiv form for læring.

Klassisk betingning fordrer ingen reflektion, og derfor placerer bogen den behavioristiske læringsform på Batesons niveau 0 eller 1 (mere herom i en anden artikel).

B. F. Skinner: Lægger vægt på om den lærende belønnes eller straffes, sådan at han får mere lyst til at lære når han bliver belønnet, og mindre lyst - når han bliver straffet. Dette bliver kaldt operant betingning. Selvom Behaviorismen er noget kantet, kan den altså bruges til at forklare lysten, eller mangel på samme - til at lære. Ifølge Hermansen, "Læringens Univers" kan negativ feedback let betyde at eleven helt mister lysten til at lære.