Picasa ka trylle

Hvis du har en hel kage som vejer 100 gram og du så skærer præcist halvdelen væk - hvormange gram vil den resterende halvdel så veje?

100 gram, ifølge picasa. - Altså det rene trylleri.

I picasa kan du beskære billeder og selv om du skærer hele 99 procent væk, har billedet stadig samme filstørrelse.

Filstørrelser
Når man gør et billede klar til brug på nettet er et af målene at gøre filstørrelsen så lille som mulig, og det gør man ved at "resize" det (gøre det mindre), men man kan også beskære det sådan at der kun kommer det nødvendige udsnit med, og endelig kan man øge komprimeringen på jpg og gif filer.

Snak om dimensioner
Et 3 megapixels digitalkamera laver billeder på 1920 x 1600 pixels, men dimensionerne på de fleste skærme er på 1280 x 1024 pixels eller mindre. Og hvis billederne f.eks. skal bruges på en blog, så er bredden på dette tekstfelt 460 pixels, og billeder med kagerne er f.eks. 200 x 300 pixels. Se evt. min introduktion til grafik på 23teknik.blogspot.com. - Sagen er altså den, at de fleste digitalkameraer idag laver langt større billeder end det er nødvendigt for brug på nettet, og at du derfor altid vil skulle redigere et billede til brug på nettet - Hvis du da ikke ligefrem har sat dit kameras opløsning ned.

Kedeligt trylleri
Jeg er glad for picasa, og bruger det meget, men netop den måde programmet behandler billeder på - synes jeg er uheldig: I picasa ser det ud som det skal efter redigeringen, men kikker man på billedet i stifinder (explorer) er billedet uændret. - Ændringerne i billedet er altså blot gemt som tekst i en tekstfil kaldet picasa.ini, og beskæringen gør sig kun gældende for de billeder man uploader til picasa web album. - Man kan altså ikke umiddelbart viderebearbejde resultatet i et andet program, eller bruge det redigerede billede i word eller lignende..


På disse 2 thumbnails fra dels stifinder og picasa kan du se at filnavnet er det samme hvilket viser at det er samme billede; men picasa viser en version som dels er roteret 90 grader, og dels er blevet kraftigt beskåret. Mens stifinder viser billedet som det er og som det vil være hvis du åbner det i alle andre programmer end Picasa.

Alternative programmer
Paint Shop Pro er utvivlsomt det bedste program til billedredigering - i et tilgængeligt prisleje. Man kan dog også klare sig fint med gratis- programmerne Photofiltre og GIMP.

Artiklen senest redigeret d. 29-05-08

Interesser i strid

Skal internet være kommercielt eller ej? - Det er et spørgsmål der er delte meninger om: Nogle mener at et "ikke kommercielt" internet er en utopi, mens andre mener at de kommercielle interesser er i strid med internettets oprindelige ide.

Ligesom C. P Snow i tresserne inddelte humanister og naturvidenskabs- folk i 2 forskellige kulturer, kan man også inddele de kommercielle og "ikke kommercielle" kræfter i 2 kulturer:

Information wants to be free
Den "ikke kommercielle" kultur er primært præget af Open source og cyberpunk bevægelserne; grænserne er ikke skarpt optrukne mellem kulturene og ligesom C. P Snow; vil jeg heller ikke fremhæve den ene kultur som mere rigtig end den anden - Jeg tror at de er komplementære og at de bør eksistere side om side.
Hver kultur rummer dog både lovlydige og kriminelle elementer:
Den kriminelle del af den "ikke kommercielle" kultur bliver litterært kaldet for Cyberpunk subkulturen, beskrevet af William Gibson; hvor hackere og crackere gennem deres ulovlige aktiviteter hugger informationer, musik, film og programmer og udbreder dem gratis på nettet.
Den lovlige del af den "ikke kommercielle" kultur er blandt andet præget af Open source bevægelsen, som grundlæggende er dannet omkring en juridisk aftale med nogle spilleregler om hvordan man kan arbejde videre med hvad andre har lavet, og er som sådan helt legal. Mens "free content" og "free culture" også er legale bevægelser, men hvor der dog er klare græsrods elementer.
Selv om denne kultur ikke umiddelbart er kommerciel, er der dog flere eksempler på virksomheder som har sit afsæt her, og som kører efter devisen: "Information Wants To Be Free, But The Packaging Is Going To Cost You!". Enten deler de gratis ud af deres produkter og tjener penge på support og undervisning, eller også har de både gratisversioner af programmerne og versioner som koster penge: Flere af de store Linux distributioner kører på den måde. Men der er også masser af glade programmører som stiller deres "værker" til rådighed, som freeware, shareware, adware eller postcardware.

There Is No Such Thing As A Free Lunch
Den kommercielle kultur bygger på antagelsen om at der ikke findes noget gratis - at der altid vil ligge en eller anden form for egeninteresse i et udbud af produkter eller services. Jeg tvivler ikke på at internettet er et fremragende media at tjene penge på, men dot.com internetboblen, som jo sprang i 2000, var et eksempel på at forventningerne dog kan overdrives.
Den legale del af kulturen ser vi utallige eksempler på dagligt, og der er massevis af virkelig sympatiske forretninger som næppe kunne få success uden nettet. Den kommercielle legale internetkultur er nok meget mere synlig, og måske samtidig ubevidst hos de fleste, idet den jo nærmest er indbegrebet af den liberale politik som bærer vores samfund.
Den illegale del af kulturen er vi en hel del mennesker som desværre ser mere til end vi ønsker, fordi 95% af alle emails er spam. - Jo mere synlig en given emailadresse er på nettet, jo større sandsynlighed vil der være for at dens ejer modtager spam - jeg været systemadministrator for en international organisation som var meget synlig, og når det var værst var over 99% af alle emails spam. Men der er mange former for "kommerciel" kriminalitet på nettet, og specielt de kriminelle versioner af de 2 kulturer flyder sammen: Der er både hackere og crackere der "arbejder" mere for at tjene penge, end for et ideal om fri information, men det skulle ikke undre mig om de netop gemmer sig bag de "smukke" idealer.

The way of internet bizz
Skype er en millionforretning - og netop Skype integrerer de 2 kulturer på bedste vis: Softwaren er gratis og det er gratis at ringe til andre skypebrugere, men hvis du skal ringe til fastnettet koster det penge.
Google er også en millionforretning, og netop i 23ting projektet roder vi med en del af deres gratis services. Google tjener deres penge når deres "gratisbrugere" klikker på reklamer.
Experts Exchange er endnu en millionforretning som har en del danske kopier, hvor man gratis kan få IT support men hvor det koster penge, hvis supporten skal "leveres" med det samme.
Endelig er der SourceForge (Direkte oversat:KildekodeSmedie) som gratis stiller serverplads til rådighed incl. en masse services for folk som ønsker at udvikle Open Source programmer, og på den anden side kan almindeligt dødelige, som du og jeg, gratis downloade de godt 174111 projekter. SourceForge.inc har en række hjemmesider - nogle taber de penge på, andre tjener de penge på - jvf. gyngerne og karrusellerne. Også SourceForge er en million $ forretning.