fredag, februar 29, 2008

Feed Me, Feed Me

Monsteret i blomsterbutikken sagde Feed me, Feed me, og den var en glubsk satan, men hvis vi holder os til de feeds vi finder på internet, er der intet farligt ved dem: - Det er en simpel tekstfil, som dels læses af feedreaders som nu f.eks. Google Reader, og dels kan læses og indekseres af tjenester som overskrift.dk, technorati.com etc. etc.

Hvis du gerne vil have en mere teknisk og uddybende forklaring på hvordan tingene fungere, har jeg netop "udgivet" en artikel om det på 23teknik.blogspot.com!!

RSS er forkortelsen for "Really Simple Syndication" eller "Rigtig Simpel Syndikering", men man kan også forstå det som "Rich Site Summary" - begge måder beskriver forekellige sider af hvad det handler om:
A: At syndikere står for det med at man kan inkludere andres artikler på sin egen side ved at bruge indholdet fra ovennævnte tekstfil. - Det er det der blandt andet sker på technorati.com - læs eventuelt min tidligere artikel på denne side, om Rigtig Simpel Syndikering.
B: Det Rige Side Summarium beskriver indholdet af ovennævnte tekstfil. Den indeholder nogle gange hele artiklerne, og andre gange blot et kort referat. RSS tekstdokumentet bliver som regel opdateret automatisk, når der laves ændringer på den side, som den summerer.

Nu taler vi så en hel del om blogs og RSS feeds - som om de hører sammen, men man kan lave RSS feeds ud fra alle former for hjemmesider, - ud fra hele hjemmesider, eller blot fra sektioner
af dem. Om man så er skruet sådan sammen at man kan bruge den måde at få information på, er jo i sidste ende et spørgsmål om temperament.

tirsdag, februar 19, 2008

RSS = Rigtig simpel syndikering

Indrømmet; den rigtige oversættelse af RSS, er Really Simple Syndication. Men når man slår syndikering op i Wikipedia, og her læser at syndikering Citat: er en publiceringsaftale, der muliggør udgivelse af det samme materiale i flere forskellige medier, så giver den danske oversættelse bedre mening. En RSS kilde kalder man ofte et RSS feed.

RSS set fra udgiverens side:
Som udgiver af et RSS feed, tillader man altså for det første at andre bruger ens artikler på deres hjemmesider og for det andet; at de abonnerer på RSS feedet, og hermed kan læse artiklerne direkte fra kilden. I kollonnen til højre, har jeg f.eks. brugt et RSS feed fra Bibliotekernes netguide, og på 23teknik.blogspot.com har jeg ligeledes indsat et RSS feed, men her er det denne blog, som er kilden til materialet.

RSS set fra brugerens side:
Hjemmesider som ofte opdateres; f.eks. Danmarks Radios nyheds- service, tilbyder som regel eet eller flere RSS feeds. Med en RSS læser kan du abonnere på ligeså mange feeds, som du kan overskue, og på denne måde kan du altså samle information, fra alle de hjemmesider, som du normalt skulle checke enkeltvis, for at følge med - på eet sted: I RSS læseren.

Læs mere:
Wikepedias definition af RSS
Et dansk RSS katalog
Googles udemærkede RSS læser
Og endelig en række RSS læse programmer
Inden længe, vil jeg også skrive en lidt mere teknisk introduktion til brugen af RSS på 23teknik.blogspot.com

fredag, februar 15, 2008

Google vil erobre verden!

Og hvad er der så galt ved at ville erobre verden?

Det ser jo umiddelbart uskyldigt ud: Google tilbyder en gratis søgeside som er kendetegnet ved at der ingen reklamer er på den, men tag ikke fejl: Google er en milliardforretning, og de tjener primært deres penge gennem reklamesalg.

- Microsoft har erobret verden for længe siden. Det som, i sidste ende, betyder noget er vel, hvordan virksomhederne bruger deres dominans på markedet. Microsoft er f.eks. ofte blevet anklaget for at bruge sin dominans til at presse deres egne programmer og programmerings-sprog ned over hovedet på folk. Tidligere har det f.eks. været svært at afinstallere internet explorer eller mediaplayer - produkter, som der findes mange mindst lige så gode alternativer til.

Monopoltilstande som Microsofts er problematiske, når det betyder at konkurrerende firmaer ikke kan overleve: Hvis først Microsoft opnår en total dominans (se statistik her)- slipper vi aldrig af med dem igen, og når først det er sket, kan firmaet sætte priserne som de vil. Prøv f.eks. at komme i tanke om hvormange versioner af windows, som du selv har arbejde med gennem tiden: Du kommer til at punge ud for hver generation af windows, og gennemsnitligt er versionerne skiftet hvert tredie år - siden 1985, hvor den første version udkom.

Amerikanerne har følgende udtryk: "There Ain't No Such Thing As A Free Lunch", hvilket betyder at intet er gratis. - Nok kan du få en gratis kuglepen, hjemmeside, email adresse eller smagsprøver, men i sidste ende gør virksomheder den slags, for at tjene penge.

Googles overordnede og langsigtede mål, er globalt at være en del af den process der foregår, fra at en forbruger inspireres til at købe noget, og indtil hun/han har købt det. En af de måder de kan gøre deres indflydelse gældende i processen, er gennem reklame. Og en del af de gratis services som de tilbyder, går simpelt hen ud på at aflure hvad folk interesserer sig for, for dermed at udsætte dem for alle de rigtige reklamer.

Og det kan man så gøre op med sig selv, om man synes er allright, eller ikke. Der er endnu en del at sige om Googles gøren og laden, så inden længe vil jeg skrive en artikel mere i min tekniske blog: 23teknik.blogspot.com

onsdag, februar 13, 2008

WeB LOG = blog

En blog er en samentrækning af ordene web og log. Du kender sikkert ordet skibs log -en bog, hvor styrmanden med jævne mellemrum nedskriver den aktuelle position og eventuelle oplysninger om hvad der sker.

På blogger.com kan du gratis oprette en blog, og det er i virkeligheden kun fantasien der sætter grænserne for hvad du kan bruge din blog til. Inden længe vil jeg lave en artikel om hvorfor Google sætter så mange ting gratis til rådighed, for som amerikanerne siger: "there ain't no such thing as a free lunch"

Når du er gået ind på blogger.com kan du frit vælge om du vil have en hurtig rundvisning (den store lyesblå knap) eller starte med at oprette din blog. Der findes masser af beskrivelser af hvordan du gør, så herunder vil jeg begrænse mig til at nævne de ting, som jeg har oplevet, folk har problemer med:

Visningsnavnet: kommer til at stå under hver artikel som du skriver, som en slags underskrift eller afsender.

Bekræftelse af ord: Google har haft problemer med at robot programmer automatisk oprettede en masse blogs, og derfor skal man nu indtaste de bogstaver der står på billedet, fordi robotterne ikke er så gode til at læse billeder. - Det er så at sige et forsøg på at holde robotprogrammer ude!

Servicevilkårene: Behøver du ikke læse; det er en lang kedelig smøre som på ingen måde forpligter til andet end at Google kan lukke bloggen, hvis du bruger den til porno eller lignende.

Blog titel: Er den titel, som vil komme til at stå øverst på bloggen. - Som forklarer forbipasserende surfere, om bloggens emne er interessant eller ej.

Blogadressen/url: - Er den adresse som folk skal huske, hvis de skal kunne gå ind på din blog. Min url er f.eks. indspark.blogspot.com, som du kan se i adresselinien herover.

Tryk så fortsæt, og nu kan du så skrive din første artikel!

fredag, februar 08, 2008

23 tekniske ting..

Jeg startede på en artikel til denne blog om de lidt mere tekniske sider af gmail etc., men fandt undervejs ud af at artiklen blev lidt for teknisk i forhold til bloggen.

- Denne blog skal primært indeholde introduktioner, perspektiveringer og indhold af mere generel karakter. Derfor vil jeg netop oprettet endnu en blog, som helt og holdent kommer til at omhandle de lidt mere tekniske sider: 23teknik.blogspot.com (Håber at domænet ikke er optaget ;o))

torsdag, februar 07, 2008

En gratis email adresse

De fleste ved nok at Ofir, Jubii, Yahoo og hotmail udbyder gratis email adresser, og når nu to af dem er på dansk, kunne man med rette spørge hvad Googles emailservice skal gøre godt for.

For et par år siden, hvor googles mailservice (herefter kaldet gmail) var ny, var det store salgsargument at man fik 1000 megabytes (MB) til sin mailbox. - På samme tidspunkt havde yahoo og de fleste andre mailservices en begrænsning på mellem 4 og 20 MB. Idag er markedet noget mere broget: Ofir tillader 25 MB, Jubii - 300 MB, Hotmail - 5000 MB og Gmail - 6397 MB men den stiger konstant og endelig er der Yahoo som tilbyder "uendelig" meget plads. 25 MB plads er i underkanten til et moderne email forbrug - når der gerne skal være plads til billeder og andre vedhæftede filer, men Ofir vil da gerne sælge dig noget mere plads!

Yahoo har altså 2 fordele: det er på dansk og du har uendelig meget plads, men Gmail fås også på dansk, og jeg tror ikke at du nogensinde vil støde på Googles loft, som mens jeg skrev denne artikel, er steget med 0,5 MB. Men en email med denne artikel ville sikkert højst fylde en tiendedel af den halve megabyte.

Det bedste salgsargument for Gmail, er dog alle de gratis services som du får med. En dybere gennemgang, er der ikke plads til her, men jeg synes dog jeg vil nævne dem jeg er gladest for: picasaweb.google.com, www.blogger.com, docs.google.com og igoogle.com og så er der mulighed for at gemme sine favoritter på nettet, men toolbar.google.com kan også varmt anbefales.

onsdag, december 26, 2007

Sociale programmer

Du kender sikkert LinkdIn, Myspace eller Facebook!? - Men der findes en ren underskov af lignende services på nettet:

Var der for eksempel noget med et system, hvor du kan katalogisere alle dine bøger, og f.eks. lave en emnesky, som der gerne skulle være et eksempel på herunder. - Når jeg udtrykker det med et vist forbehold, er det fordi man skal kopiere en håndfuld html kode ind i bloggen, for at få skyen til at vise sig - og så er spørgsmålet jo, om bloggen her tillader at man indkopierer den slags i teksten....



Der er rod med de danske bogstaver, men ellers synes jeg egentligt at sådan en "sky" er en interessant ting.

Men eet er emneskyer, noget andet er den sociale side af librarything, som du iøvrigt finder på http://www.librarything.com/: Når du indtaster en ny bog, får du at vide hvormange brugere af systemet der har den samme bog, og hvis nu der viser sig kun at være en håndterlig mængde af andre brugere - er det ret interessant at læse deres profil. - Det kan jo være at de har andre interessante bøger, eller måske kan man ligefrem kontakte dem, for måske at finde en "lidelsesfælde".

Nu er det jo snart nytår, og jeg har endnu ikke rigtigt fået gjort noget ved min LinkedIn profil, og jeg ville også gerne prøve Facebook, så eet af mine nytårsfortsæt er at arbejde på min internetpresence..

Så måske ses vi på nettet i det nye år!!
View John Rask's profile on LinkedIn

tirsdag, marts 20, 2007

Skribenter der skaber sig

Skal skribenter fx. på steder som denne blog helst stå "i baggrunden"? Må de ikke fremstå som personer - må de ikke bruge ordet "jeg" i deres skriblerier?

Cristine Isager har en artikel med titlen "Skribenter der skaber sig" i Retorikmagasinet, December 2006. Hvor hun sætter fokus på denne problematik. Link til hendes hjemmeside på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik!

Det er en interessant problematik, men egentligt har jeg nævnt hende her, fordi hendes artikel satte noget af et skred igang i mig! Pludselig slog det mig at sprog kan bruges musisk.

- Kender du ikke det at en musisk improvisation kan give dig lyst til at le? Hidtil har jeg kun oplevet det med musik, men artiklen i Retorikmagasinet gjorde lidt af det samme: Selv om det er et interessant emne: Hvorvidt forfatteren skal stå frem eller ej, var det hendes sprogbrug som i den grad gav mig en oplevelse.

søndag, februar 25, 2007

Jeg er ikke "arbejdsløs" - jeg er "mellem jobs"

Er det; at være arbejdsløs, noget man bør skamme sig over?
Er alle arbejdsløse nassere?
Fortjener arbejdsløse mennesker at leve lige under fattigdomsgrænsen?

Jeg har altid skammet mig over at være arbejdsløs, og det er også derfor jeg siger til folk at jeg er "mellem jobs", når de spørger hvad jeg laver. Jeg har været "mellem jobs" siden jeg sagde op fra fagbiblioteket i slutningen af september 2006 og nu ville jeg så gerne læse en bog der kunne hjælpe mig med at få perspektiv på sagen. Bogen blev:

Titel: Arbejdsmoral til salg, Fra purtansk prædikestol til moderne virksomheders PR
Af: Sharon Beder
Forlaget: Klim, 2004

Titlen fortæller ret præcist hvad det drejer sig om: Det er en historisk gennemgang af begrebet arbejdsmoral. - Om hvem der definerer arbejdsmoralen, hvad den har indeholdt gennem tiden og hvem der lider under den. Jeg tror ikke at moral nødvendigvis bliver brugt til at undertrykke en given befolkningsgruppe, men som arbejdsmoralen bliver fremstillet i bogen, er den et klart udtryk for undertrykkelse.

Nok var det engang kirken som definerede arbejdsmoralen hvor det nu er virksomheder, men der er ikke noget klokkeklart eksempel på undertrykkelse - hvor der er en veldefineret gruppe som undertrykker og en veldefineret gruppe som bliver undertrykt. - Da alle som vedkender sig moralen undertrykker sig selv og andre sådan at de dels blive i jobs, som måske både er dårligt betalt, og med et dårligt arbejdsmiljø, og dels lader sig aktivere under menneskefjendske forhold.

Bogen virker ikke som en politisk bog - Den er tydeligvis et forsøg på at fortælle sandheden om arbejdsmoral uden politisk fodfæste. Omend moralen er klar nok; at vi bør stille spørgsmål ved om arbejdsmoralen stadig er nødvendig - om den stadig tjener til samfundets bedste.

Citat:
"Skønt arbejdsmoralen er dysfunktionel, bliver den stadigvæk promoveret, prist og accepteret uden protest. Den er et af de træk ved industrikulturen, der drages mindst i tvivl, og den er tilmed blevet indkorporeret i andre kulturer og politiske ideologier, såsom socialismen."
Arbejdsmoral til salg, s. 253

Et andet citat:
"Gevinsten med hensyn til levestandard i overflodssamfundend bliver nu undergravet af den forringelse af livskvalitet, der er en følge af de kapitalistiske imperativer om arbejde og produktion. Miljøet bliver ødelagt, og hyppigheden af depressioner og narkomani stiger i de rigeste lande."
Arbejdsmoral til salg, s. 252/253

Det er afgjort en læseværdig bog, men det genrere mig lidt at der ikke tales meget om hvad alternativet evt. kunne være. Jeg hænger selv så godt og grundigt fast i arbejdsmoralen at jeg har meget svært ved at løsrive mig fra den, omend jeg rigtigt gerne ville. Men jeg er ikke politisk tænkende, og jeg ønsker ikke at omvælte samfundet - så hvad i hede hulen er alternativet!

fredag, februar 23, 2007

Nu skal der ske noget!

Der har ikke været aktivitet her på bloggen i længere tid:

Ansættelsen indenfor psykiatrien blev noget af det mest nedslidende jeg nogen sinde har været udsat for. Efter et halvt år, hvor jeg på intet tidspunkt fik følelsen af at have begge ben på jorden, måtte jeg gå i vrede. Min oplevelse var at jeg blev spillet ud i et hjørne, hvor den eneste fornuftige udvej, var at gå.

Ovenstående formulering er med vilje gjort vag, omend jeg dybest set brænder for at fortælle om hvor galt det kan gå, når man på den ene side tror at man er ansat til selvstændigt at udfylde en given rolle, og så på den anden side oplever at friheden til selvstændighed er illusorisk. Kombineret med et konstant pres om at lave langt mere end min forgængere har kunnet gøre på et længere tidsrum, kom jeg til sidst derud hvor jeg ønskede at forulykke på vejen til, eller fra arbejde... Jeg holdt fast et halvt år, selv om jeg allerede den første uge kunne mærke at der var noget som var skrup ragende galt - Jeg troede og håbede at jeg kunne påvirke tingenes gang til det bedre, men jeg blev modarbejdet af ledelsen hele vejen.

Stress har givetvis mange ansigter, og kan opstå i mange forskellige situationer, men idag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at mit dødsønske var stressrelateret.

Så vidt jeg kan forstå er der, i forretningsverdenen, ved at være en vis opmærksomhed omkring hvordan dårlig ledelse kan gøre folk stressede. Og jeg har netop læst en meget spændende bog om moderne arbejdsmoral, og det er planen at jeg vil omtale denne bog nærmere, ved en senere lejlighed!

Tanken er den at jeg dels vil bruge bloggen mere intensivt og dels hermed vil ændre blogges emnedækning til at rumme alle former for læring: - I organisationer såvel som personlig læring.

Du skal være velkommen som læser - Jeg skriver til dig... - På trods at at du måske ikke eksisterer!! ;o)

torsdag, juni 22, 2006

Bibliotekar på et psykiatrisk fagbibliotek

Nu har jeg så fået et job som forskningsbibliotekar på et fagbibliotek i psykiatrien. Da biblioteket er en del af en Undervisnings-, Udviklings- og forskningsafdeling er der dels en hulens masse faglitteratur om psykologi og psykiatri men også en hel del litteratur om læring.

Man har nævnt at jeg kan udvikle nogle elektroniske kurser til bibliotekets lånere, men indtil videre, må jeg holde gryden i kog med at beskæftige mig med litteraturen om læring.

Denne blog vil derfor og herefter dreje sig om forskellige bøger om læring. I første omgang vil jeg blot nævne en håndfuld bøger som jeg synes er interessante:

Læring i et spændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde
Pernille Botterup & Christian Helms Jørgensen
Roskilde Universitetsforlag, 2004

Voksenpædagogik - at iscenesætte voksnes læring
Helene Hård af Segerstad m.fl.
Forlaget Klim, 1999

Den sociologiske dimension i pædagogikken
Lars Ulriksen
Frydenlund, 2001
- jeg har aldrig før bemærket forlaget Frydenlund, men et kik på deres hjemmeside vækkede dog min interesse: De har udgivet en række bøger om psykologi, psykiatri, pædagogik, didaktik og om at "Lære at lære" mm.. De har en hel del interessante bøger på programmet som jeg helt klart skal have læst, og så har de en bogklub hvor der gives nogle solide rabatter.

onsdag, november 02, 2005

En læring oversigt

Vi er så småt ved at være færdige med "Læring og IT", vi har hørt om en hulens masse forskellige teorier, og vi skal nu til at bruge disse teorier til at italesætte kvaliteterne ved forskellige elærings-systemer.

Mit hoved er fyldt op, og mit overblik er nær nul, så i det følgende vil jeg prøve at samle op på sagerne, i en kort oversigtsform:

Behaviorismen:
En kortfattet intro finder du her: http://www.infed.org/biblio/learning-behavourist.htm men også Wikipedia har en god men lang artikel:
http://en.wikipedia.org/wiki/Behavioralism

Det var gutter som Ivan P. Pavlov, John B. Watson, B. F. Skinner og Edward L. Thorndike som stod for denne måde at se verden på.

- Man kan muligvis kalde det positivisme, da behaviorismen ifølge John B. Watson kun beskæftiger sig med fænomener som kan iagttages.

De tidlige behaviorister mente ikke at der var den stor forskel på dyrs og menneskers adfærd - Pavlovs eksperimenter med hunde resulterede f.eks. i stimuli-respons teorien, hvor hundens mundvand begynder at løbe når den hører den klokke, som tidligere har ringet hver gang den blev fodret. Dette kaldes klassisk betingning:

Læring giver ifølge behaviorismen en observerbar adfærdsændring. I bogen "Edutainment, Læring med computerspil" nævnes det at reklamebranchen benytter klassisk betingning sådan at folk, f.eks. forbinder MacDonalds klokke med de svampede burgere. Bogen knytter iøvrigt ordet (ind)læring (skrevet på netop den måde) til ordet klassisk betingning, for at antyde at der mere er tale om indlæring end om læring, og at der i denne skelnen ligger at indlæring er en primitiv form for læring.

Klassisk betingning fordrer ingen reflektion, og derfor placerer bogen den behavioristiske læringsform på Batesons niveau 0 eller 1 (mere herom i en anden artikel).

B. F. Skinner:
Lægger vægt på om den lærende belønnes eller straffes, sådan at han får mere lyst til at lære når han bliver belønnet, og mindre lyst - når han bliver straffet. Dette bliver kaldt operant betingning. Selvom Behaviorismen er noget kantet, kan den altså bruges til at forklare lysten, eller mangel på samme - til at lære. Ifølge Hermansen, "Læringens Univers" kan negativ feedback let betyde at eleven helt mister lysten til at lære.



tirsdag, oktober 18, 2005

Endnu et Google Maps eksempel

Husker du min omtale af Google maps, som kan bruges til alle mulige kreative formål, via webservices - en internet version 2.0 teknologi!?

Det er nok for eksotisk for de fleste, men er derudover et udemærket eksempel:

http://www.ufomaps.com/

onsdag, oktober 12, 2005

Citater

Nedenstående citat er fra en bog som jeg læste mens jeg pendlede til København. Det system som bloggen her er baseret på tillader at man laver indlæg med emails. Fra min mobiltelefon sendte jeg altså nedenstående citat, fordi det var værd at gemme, og meningen med det var at det skulle følges op med en artikel. Jeg husker desværre ikke hvad bogen hed, men meningen er jo god nok:

Det er således ikke længere tilstrækkeligt, at de ansatte er fagligt dygtige - de skal i stigende grad også besidde et antal kompetencer af mere kommunikativ karakter, der sikrer, at de selv kan prioritere, styre og udvikle deres kvalifikationer ud fra et givent værdisæt.


Det handler om de kompetencer som virksomheder i informationssamfundet forventer at folk har, eller udvikler.. Vejen til helvede er belagt med uopfyldte fortsæt - men det kunne nu være interessant; rent faktisk at skrive artiklen om kompetencer i informationssamfundet.

torsdag, september 22, 2005

Pædagogisk vurdering

Kapitlet om "Pædagogisk vurdering af e-learningsystemer" er interessant, men nogle af de læringsteorier de bruger er ret så forskellige fra dem vi kender fra undervisningen. De har en skematisk opdeling af egenskaberne ved 3 forskellige læringsteorier. Måske kan vi tilpasse den, så den også kan beskrive andre teorier.


Fra:
Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt.
Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.)
Århus Universitetsforlag, 2004

Spændende nye webteknologier

Har du hørt om "Internet 2"?

Nedenstående artikel definerer det således:

http://www.uie.com/articles/web_2_power/


"Web 2.0 isn't a 'thing', but a collection of approaches, which are all converging on the development world at a rapid pace. These approaches, including APIs, RSS, Folksonomies, and Social Networking, suddenly give application developers a new way to approach hard problems with surprisingly effective results."

Aha kunne man så sige, men eksemplet som artiklen indledes med, giver en stærkere fornemmelse om hvad det vil sige:
http://www.housingmaps.com/

Du kan specifikt læse om Googles APIs her:
http://www.google.com/apis/

Du bruger siden fuldstændig som du bruger google maps, og så er der lige det ekstra lag, at du kan se på ejendomme med mere.

Artiklen nævner endvidere APIs, RSS, Folksonomies og Social Networking som koncepter der får betydning i Internet 2.

APIs: Application Programming Interfaces er den teknologi der gør ovenstående side fra ejendomsfirmaet muligt, og der er tusind af andre lignende ting man kan lave med APIs - webservices som er en microsoft teknologi har også en hulens masse spændende muligheder der bare venter på at blive opfundet.

RSS: Browseren Opera har en udemærket RSS læser indbygget!

Folksonomies: "This style of community tagging, commonly referred to as a Folksonomy, allows a site to create an alternative categorization scheme, created by the users of that site. While less accurate than other styles of organizing a site, it's appealing because it involves the entire user population in the categorization process. You can think of it as a continuous, full-site card sorting exercise that produces a dynamic, live navigation scheme as the users sort the cards."

Det var måske være at fordybe sig lidt i.

Et velrettet spark

Kender du det: Når noget i den grad overrasker - når dine forestillinger om hvordan tingene er; pludselig rykker sig, når dit verdensbillede får et velrettet spark.

- Der nok flere grader af ovenstående, og jeg kan ikke præsentere dig for noget der virkelig "sparker røv", men prøv nu alligevel at se på de sites som følgende firma har lavet:

http://www.sofake.com/

Meget kan man sige - det er f.eks. ikke et voldsomt intuitivt design, så derfor vil jeg lige hive en håndfuld af deres designs frem:

For de musikinteresserede kan der måske være noget inspiration at hente her:

http://www.billyharveymusic.com/

Her er et par reklamebureauer som de tilsyneladende også har lavet hjemmeside til. Den internationale BBDO side har nogle gribende filmstumper: Se for eksempel filmen om ALS og om "Childhope Asis"

http://www.bbdo.com/ og http://www.amplifier.com/

Fælles for dem begge er at det er en brugergrænseflade lavet i Flash, og at den foregår rumligt - i 2 eller 3D.

Endelig er der mailorderchickens som er et humoristisk alternativ til "adopter et barn" eller hvad initiativet fra "red barnet" nu hedder:

http://www.mailorderchickens.org/

Og hvorom alting er (i denne sammenhæng): Sofake laver nogle ret så progressive brugergrænseflader på de sites de producerer. Jeg har i hvert fald moret mig, og mine forestillinger om hvordan brugergrænsefalder til websites kan laves er blevet bredere. - Det har muligvis kun perifært noget med læring at gøre, men vi slipper nok ikke for at tage stilling til hvilken brugergrænseflade vores projekt skal have.

mandag, september 19, 2005

Kan flow programmeres?

Nææææ - Det kan det vel egentligt ikke direkte!?

Men man kunne nok opstille en række retningslinier for hvordan et givent elearningsprodukt skulle laves, for ikke at forstyrre en given flowoplevelse. Og disse retningslinier ville sandsynligvis både dreje sig om æstetisk, usability og læringsmæssig modstand som det kommer til udtryk i flowzonen.

Konsekvensen af flowzonens dynamiske karakter, må være at elearningsproduktet skal kunne tilpasse sig brugerens stadie.. - Så at alle brugere uanset hvilket stadie de er på, ville kunne få den optimale modstand.

Altså vil vi få brug for mekanismer til programmet, som kan måle brugerens stadie, hvilket forudsætter at vi kan inddele målgruppen i et operationelt antal karakteristikker af stadier, som er klart adskillelige i forhold til det der skal undervises i.

Så vi skal altså lave - eller find nogle typologier eller lister over arketyper og værktøjer til at udlede disse..

torsdag, september 15, 2005

Hvilken struktur skal vi have "Generel note"

Kommentarer til denne post kan handle om de "kapitler" der skal være i rapporten..

Efterhånden som vi vedtager hvike kapitler der skal med, kan vi lave nye poster for hver kapitel, som vi så kan hælde indhold i.

Vi har så vidt jeg husker følgende delelementer:

Process, Mål, Målgruppe

Problemformuleringen skal vel egentligt indeholde overvejelser om målgruppen samt en afgrænsning af projektet, med hensyn til hvor langt vi skal gå. Samt vores overvejelser om målet og processen!? - Men det er vel egentligt også her vi i "klartekst" fortæller om alle vores vilde planer, som vi så - grundet mangel på plads - må plukke af og forkorte i..

Vi snakkede om at lave opgaven som et hypertekstdokument delvist billedliggjort i mindmaps. Jeg synes stadig at dette er en god ide, men jeg tror dog at vi skal lave en papirversion, ved siden af, også. - Dette burde dog ikke være noget problem dels fordi mindmaps jo kan være et godt værktøj for os når vi skal have tingene til at hænge fast det rigtige sted i skemaet i vores hoveder. (Indskudt sætning: Tænk om vi kunne få samme skemastruktur, hvis vi kunne blive enige om hvordan tingene hang sammen i et mindmap) - Og dels fordi den samme tekst jo skulle gå igen i papirversionen og i hypertextdokumentet (html med links).

onsdag, september 14, 2005

More stuff

If you have the time and the curiosity you can find pdf files here which you can download and/or print. Its articles form IEEE proceedings - 2 to 10 pages with a presentation of some research.

When you enter the site, you can for example make a search on "e-learning" for each hit there are a row of icons at the bottom, and in the fifth from the top, you see a pdf icon. All the hits with a pdf icon; you can download for free!

http://search2.computer.org/advanced/Advanced_Search_logged.jsp