Sidste pip angående uge 4

Det er fredag eftermiddag i Uge 4 af de 23 uger, jeg har egentligt fyraften lige nu, og jeg sidder da også her i delekontoret - helt alene. Jeg havde ingen erfaring med overskrift.dk og technorati.com da vi startede i mandags. Gennem tiden har jeg derimod rodet med masser af RSS programmer og abonneret på en masse feeds, men hvorom alting er, så har det aldrig rigtig været noget som jeg er vendt tilbage til.

Det må vel være et spørgsmål om temperament og måden at forbruge information på, om man kan bruge RSS feeds eller ej?!

Jeg sluger en hulens masse information dagligt, da jeg både er ubændigt vidensbegærlig og har en masse interesser, som jeg holder mig opdateret indenfor. Feed læsere, om det så er dem der er indbygget i dit email program eller din browser, på nettet som reader.google.com eller dedikerede programmer som Juice, leverer information på en måde, som kaldes "Push" - informationen bliver så at sige "skubbet" til mig: Jeg skal ikke yde en aktiv indsats for at indhente den.

Det problem, som jeg har, med Push leverance af information, er at du så at sige ikke udvælger hvad der kommer, du kan højst vælge det overordnede emne, eller en given leverandør. Min eksperimenteren med overskrift.dk og technorati.com gav mig over 30 interessante RSS feeds, som var virkelig interessante, men jeg har ikke tid til at gennemse alle de artikler de kan producere.

Jeg bruger derimod serendipitet og målrettede søgninger, når jeg vil opdateres - de 2 søgnings taktikker ligger nærmest i hver sin ende af skalaen om hvor struktureret søgningerne er: Serendipitet eller serendipity er ikke på nogen måde struktureret - jeg lader simpelthen tilfældet råde, og falder så faktisk ind imellem over ting, og sager som virkelig "rammer et tørt sted".
Mens serendipitet mest gør sig gældende, mens jeg ikke har et klart defineret informationsbehov, er den strukturerede søgning om ikke nødvendigvis udtryk for et klart defineret informationsbehov, - så I hvert fald en bevidst og strukturet måde at skærpe bevidstheden på..

Havde technorati.com været dansk, ville overskrift.dk ikke have en chance. I technorati.com kan du definere lige så mange søgninger, som du lyster - og ikke kun 3, som i overskrift.dk. Technoratis top 100 liste og "Authority indexet" er intet mindre end genialt: Det som er det store problem ved alle de millioner blogs technorati indexerer, er jo at en skræmmende stor procentdel af dem er det rene vrøvl og spild af tid. Med top 100 listen, og autoritets klassifikationen kan man filtrere det værste væk, og "gud-ske-tak-og-lov" for det!!

Feed Me, Feed Me

Monsteret i blomsterbutikken sagde Feed me, Feed me, og den var en glubsk satan, men hvis vi holder os til de feeds vi finder på internet, er der intet farligt ved dem: - Det er en simpel tekstfil, som dels læses af feedreaders som nu f.eks. Google Reader, og dels kan læses og indekseres af tjenester som overskrift.dk, technorati.com etc. etc.

Hvis du gerne vil have en mere teknisk og uddybende forklaring på hvordan tingene fungere, har jeg netop "udgivet" en artikel om det på 23teknik.blogspot.com!!

RSS er forkortelsen for "Really Simple Syndication" eller "Rigtig Simpel Syndikering", men man kan også forstå det som "Rich Site Summary" - begge måder beskriver forekellige sider af hvad det handler om:
A: At syndikere står for det med at man kan inkludere andres artikler på sin egen side ved at bruge indholdet fra ovennævnte tekstfil. - Det er det der blandt andet sker på technorati.com - læs eventuelt min tidligere artikel på denne side, om Rigtig Simpel Syndikering.
B: Det Rige Side Summarium beskriver indholdet af ovennævnte tekstfil. Den indeholder nogle gange hele artiklerne, og andre gange blot et kort referat. RSS tekstdokumentet bliver som regel opdateret automatisk, når der laves ændringer på den side, som den summerer.

Nu taler vi så en hel del om blogs og RSS feeds - som om de hører sammen, men man kan lave RSS feeds ud fra alle former for hjemmesider, - ud fra hele hjemmesider, eller blot fra sektioner
af dem. Om man så er skruet sådan sammen at man kan bruge den måde at få information på, er jo i sidste ende et spørgsmål om temperament.

RSS = Rigtig simpel syndikering

Indrømmet; den rigtige oversættelse af RSS, er Really Simple Syndication. Men når man slår syndikering op i Wikipedia, og her læser at syndikering Citat: er en publiceringsaftale, der muliggør udgivelse af det samme materiale i flere forskellige medier, så giver den danske oversættelse bedre mening. En RSS kilde kalder man ofte et RSS feed.

RSS set fra udgiverens side:
Som udgiver af et RSS feed, tillader man altså for det første at andre bruger ens artikler på deres hjemmesider og for det andet; at de abonnerer på RSS feedet, og hermed kan læse artiklerne direkte fra kilden. I kollonnen til højre, har jeg f.eks. brugt et RSS feed fra Bibliotekernes netguide, og på 23teknik.blogspot.com har jeg ligeledes indsat et RSS feed, men her er det denne blog, som er kilden til materialet.

RSS set fra brugerens side:
Hjemmesider som ofte opdateres; f.eks. Danmarks Radios nyheds- service, tilbyder som regel eet eller flere RSS feeds. Med en RSS læser kan du abonnere på ligeså mange feeds, som du kan overskue, og på denne måde kan du altså samle information, fra alle de hjemmesider, som du normalt skulle checke enkeltvis, for at følge med - på eet sted: I RSS læseren.

Læs mere:
Wikepedias definition af RSS
Et dansk RSS katalog
Googles udemærkede RSS læser
Og endelig en række RSS læse programmer
Inden længe, vil jeg også skrive en lidt mere teknisk introduktion til brugen af RSS på 23teknik.blogspot.com

WeB LOG = blog

En blog er en samentrækning af ordene web og log. Du kender sikkert ordet skibs log -en bog, hvor styrmanden med jævne mellemrum nedskriver den aktuelle position og eventuelle oplysninger om hvad der sker.

På blogger.com kan du gratis oprette en blog, og det er i virkeligheden kun fantasien der sætter grænserne for hvad du kan bruge din blog til. Inden længe vil jeg lave en artikel om hvorfor Google sætter så mange ting gratis til rådighed, for som amerikanerne siger: "there ain't no such thing as a free lunch"

Når du er gået ind på blogger.com kan du frit vælge om du vil have en hurtig rundvisning (den store lyesblå knap) eller starte med at oprette din blog. Der findes masser af beskrivelser af hvordan du gør, så herunder vil jeg begrænse mig til at nævne de ting, som jeg har oplevet, folk har problemer med:

Visningsnavnet: kommer til at stå under hver artikel som du skriver, som en slags underskrift eller afsender.

Bekræftelse af ord: Google har haft problemer med at robot programmer automatisk oprettede en masse blogs, og derfor skal man nu indtaste de bogstaver der står på billedet, fordi robotterne ikke er så gode til at læse billeder. - Det er så at sige et forsøg på at holde robotprogrammer ude!

Servicevilkårene: Behøver du ikke læse; det er en lang kedelig smøre som på ingen måde forpligter til andet end at Google kan lukke bloggen, hvis du bruger den til porno eller lignende.

Blog titel: Er den titel, som vil komme til at stå øverst på bloggen. - Som forklarer forbipasserende surfere, om bloggens emne er interessant eller ej.

Blogadressen/url: - Er den adresse som folk skal huske, hvis de skal kunne gå ind på din blog. Min url er f.eks. indspark.blogspot.com, som du kan se i adresselinien herover.

Tryk så fortsæt, og nu kan du så skrive din første artikel!

23 tekniske ting..

Jeg startede på en artikel til denne blog om de lidt mere tekniske sider af gmail etc., men fandt undervejs ud af at artiklen blev lidt for teknisk i forhold til bloggen.

- Denne blog skal primært indeholde introduktioner, perspektiveringer og indhold af mere generel karakter. Derfor vil jeg netop oprettet endnu en blog, som helt og holdent kommer til at omhandle de lidt mere tekniske sider: 23teknik.blogspot.com (Håber at domænet ikke er optaget ;o))

En gratis email adresse

De fleste ved nok at Ofir, Jubii, Yahoo og hotmail udbyder gratis email adresser, og når nu to af dem er på dansk, kunne man med rette spørge hvad Googles emailservice skal gøre godt for.

For et par år siden, hvor googles mailservice (herefter kaldet gmail) var ny, var det store salgsargument at man fik 1000 megabytes (MB) til sin mailbox. - På samme tidspunkt havde yahoo og de fleste andre mailservices en begrænsning på mellem 4 og 20 MB. Idag er markedet noget mere broget: Ofir tillader 25 MB, Jubii - 300 MB, Hotmail - 5000 MB og Gmail - 6397 MB men den stiger konstant og endelig er der Yahoo som tilbyder "uendelig" meget plads. 25 MB plads er i underkanten til et moderne email forbrug - når der gerne skal være plads til billeder og andre vedhæftede filer, men Ofir vil da gerne sælge dig noget mere plads!

Yahoo har altså 2 fordele: det er på dansk og du har uendelig meget plads, men Gmail fås også på dansk, og jeg tror ikke at du nogensinde vil støde på Googles loft, som mens jeg skrev denne artikel, er steget med 0,5 MB. Men en email med denne artikel ville sikkert højst fylde en tiendedel af den halve megabyte.

Det bedste salgsargument for Gmail, er dog alle de gratis services som du får med. En dybere gennemgang, er der ikke plads til her, men jeg synes dog jeg vil nævne dem jeg er gladest for: picasaweb.google.com, www.blogger.com, docs.google.com og igoogle.com og så er der mulighed for at gemme sine favoritter på nettet, men toolbar.google.com kan også varmt anbefales.

Sociale programmer

Du kender sikkert LinkdIn, Myspace eller Facebook!? - Men der findes en ren underskov af lignende services på nettet:

Var der for eksempel noget med et system, hvor du kan katalogisere alle dine bøger, og f.eks. lave en emnesky, som der gerne skulle være et eksempel på herunder. - Når jeg udtrykker det med et vist forbehold, er det fordi man skal kopiere en håndfuld html kode ind i bloggen, for at få skyen til at vise sig - og så er spørgsmålet jo, om bloggen her tillader at man indkopierer den slags i teksten....



Der er rod med de danske bogstaver, men ellers synes jeg egentligt at sådan en "sky" er en interessant ting.

Men eet er emneskyer, noget andet er den sociale side af librarything, som du iøvrigt finder på http://www.librarything.com/: Når du indtaster en ny bog, får du at vide hvormange brugere af systemet der har den samme bog, og hvis nu der viser sig kun at være en håndterlig mængde af andre brugere - er det ret interessant at læse deres profil. - Det kan jo være at de har andre interessante bøger, eller måske kan man ligefrem kontakte dem, for måske at finde en "lidelsesfælde".

Nu er det jo snart nytår, og jeg har endnu ikke rigtigt fået gjort noget ved min LinkedIn profil, og jeg ville også gerne prøve Facebook, så eet af mine nytårsfortsæt er at arbejde på min internetpresence..

Så måske ses vi på nettet i det nye år!!